Hvor
Hammermøllen – Bøssemagergade 21, 3150 Hellebæk

Hvornår
Indgangen åbner lørdag d. 7. september kl. 13.00, og du vil her få ombyttet din billet til et festivalarmbånd – NB. Man skal have et armbånd på for at opholde sig på festivalpladsen.

Transport
Nogen går, nogen cykler, nogen tager deres bil (hvor de selvfølgelig tager nogen med). Og rigtig mange kommer med toget, der ruller lige til døren.
 Programmet starter kl. 14.00, og du kan tage tog fra Helsingør til Hellebæk station.

Festivalen slutter kl. 24.00, og der vil køre et tog fra Hellebæk station mod Helsingør.

Hvis du kommer i bil op ad Bøssemagergade, kan du parkere på marken til højre for Hammermøllen – Parkering på eget ansvar – parker hensynsfuldt, så alle kan komme ind og ud igen.
Du kan også cykle den dejlige tur langs vandet – der er ca. 5 km fra Helsingør til Hellebæk.

Mad og drikke
På pladsen er der et begrænset antal borde og bænke, så tag gerne et tæppe eller andet at sidde på med. Du må ikke medbringe mad og drikke på pladsen – Det kan dog købes i rigelige mængder på festivalpladsen.

Sol, blæst, sand og vand
Hvis du har brug for at komme lidt væk fra festivalen, kan vi anbefale et smut ned til vandet – under 1 km væk, eller en tur ud i den skønne skov – Kohaven har et fantastisk fugleliv og ”vilde” køer. Alt sammen er inden for rimelig gå afstand.

Vi glæder os helt vildt til at se dig og nyde naturen og musikken sammen.

Dette websted bruger cookies til at tilbyde dig en bedre browseroplevelse. Ved at fortsætte på denne hjemmeside accepterer du vores brug af cookies.